Låsesystem
Få styr på nøglebundtet én gang for alle med et patenteret låsesystem til din virksomhed
– Vi er din certificerede låsesmed
– Vi er din certificerede låsesmed
Der er flere fordele ved at få udskiftet låsene til sin virksomhed, f.eks. ved indflytning i nye lokaler. Man vil altid kunne argumentere for, at det er en nødvendighed med et nyt nøglesystem, da man derved begrænser adgangen til bygningen for bl.a. tidligere lejere, servicefolk, fragtfolk og rengøringspersonale.
En klar fordel ved et låsesystem er, at nøglerne kan opdeles i niveauer. Det betyder, at man f.eks. har en nøgle med høj prioritet, der gælder til alle låsene i systemet, typisk kaldet en GH (Generel Hovednøgle).
Dertil har man oftest en lang række forskellige undernøgler, som passer til udvalgte døre. På denne måde sikrer man, at f.eks. rengøringspersonale, fragtmænd, vikarer eller lignende, alene har adgang til enkelte døre i systemet.
Når en nøgle udleveres til en medarbejder, registreres det, hvilket nummer, der er på nøglen. Således dannes et overblik over, hvem der har adgang til hvilke døre.
Når man skal vælge en sikringsløsning, bør man forhøre sit forsikringsselskab om, hvilke krav, de stiller til sikkerheden. Langt de fleste forsikringsselskaber kræver, at virksomheder monterer et patenteret låsesystem.
Låsesystemet kan enten monteres på virksomhedens udvendige døre alene, eller på samtlige døre i virksomheden. Kravene til låsesystemet varierer alt efter, hvilket sikkerhedsniveau virksomheden kræves at have i henhold til eventuelt tegnede forsikringer.
Derfor er det vigtigt at have en dialog om, hvad dit forsikringsselskab kræver, så virksomheden får monteret et korrekt låsesystem til forsikringsselskabets påkrævede sikkerhedsniveau.
Én nøgle til alle ansatte, som giver adgang til udvalgte dele af virksomheden.
Indtast dine oplysninger nedenfor – så kontakter vi dig med et gratis sikkerhedscheck eller svarer på dine spørgsmål.
Vi har gode anmeldelser